Skadebehandler til Ulykkeskade med tandfaglig baggrund
Er du klinikassistent, tandplejer eller har du anden tandfaglig erfaring? Har du lyst til at bruge din faglighed på en ny måde, hvor du hjælper medlemmer gennem komplekse tandskadesager? Motiveres du af at fordybe dig i dokumentation, vurdere behandlingsforløb og skabe tryghed for andre? Så er dette måske jobbet for dig.
Som medarbejder i LB Forsikring får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Vi lægger sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Lyder de her opgaver som noget for dig?
Som skadebehandler er du en del af teamet i Ulykkeskade. Vi er 32 kolleger, og vores opgave er at assistere vores medlemmer i skadeforløbet knyttet til behandlingen af ulykke og tandskader.
Dine væsentligste opgaver vil blandt andet være at:
- Behandle tandskader og ulykkesskader fra anmeldelse til afslutning.
- Vurdere behandlingsforslag, regninger og tandlægefaglig dokumentation.
- Indhente og gennemgå journalmateriale og øvrig relevant dokumentation.
- Vejlede medlemmer telefonisk og skriftligt gennem skadeforløbet.
- Samarbejde med tandlægekonsulenter og øvrige faglige specialister om vurdering af erstatnings- og dækningsspørgsmål.
Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi forestiller os, at du har en tandfaglig baggrund som klinikassistent, tandplejer eller lignende, og at du har erfaring med at arbejde med tandbehandlinger, journaler og patientforløb. Erfaring fra forsikringsbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har tandfaglig viden og forståelse for tandbehandlinger og tandskader.
- Kan omsætte komplekse oplysninger til klare og forståelige vurderinger.
- Trives med telefonisk medlemskontakt og professionel rådgivning.
- Arbejder struktureret og er opmærksom på detaljer.
- Kan træffe egne beslutninger og samtidig samarbejde med faglige specialister.
- Kommunikerer med empati, omtanke og respekt for medlemmernes situation
Vi ser gerne, at du har erfaring med behandling af person- eller tandskader og kender til medicinske udtryk. Måske du er uddannet fra Forsikringsakademiet, men vigtigst er det, at du har siddet med kompleks sagsbehandling. Efter endt oplæring har du mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage.
Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:
”Der er gjort klar, når du starter, og der er sat ressourcer af til, at du kommer ordentligt ind i det hele. Der er bare substans i den måde, vi er på overfor hinanden i LB.”
” Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde.”
” Der bliver taget rigtig godt hånd om en som medarbejdere. Alle i LB siger godmorgen til hinanden, og der er altid nogen at række ud til, hvis man har brug for noget”
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:
Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger
Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Teamleder Zenia Clemens Ipsen, tlf 23326282 hvis du vil vide mere om jobbet.
HR Konsulent, Sarah Sivebæk, tlf. 5360 7303 hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet.
05/10/2026
06/10/2026
20/10/2026