CRM Marketingkonsulent
Vil du udvikle din erfaring med CRM, der skaber værdi for både medlemmer og forretning? Har du lyst til at hjælpe med at gøre LB Forsikring mere proaktive i hele medlemsrejsen i samarbejde med erfarne kollegaer?
Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Lyder de her opgaver som noget for dig?
Som CRM Marketingkonsulent er du med til planlægning og eksekvering af marketing automation flows, der sikrer en relevant medlemsoplevelse i forbindelse med salg af forsikrings- og forhindringsløsninger.
Du bliver en del af afdelingen CRM & Marketing Automation, hvor vi er i gang med at skalere området, så vi bliver mere proaktive over for medlemmerne og hjælper med udbredelsen af forhindringsløsninger, der skal forebygge skader.
Sammen med syv erfarne specialister inden for CRM vil du hjælpe med at effektuere den CRM-strategi, som sikrer fortsat høj medlemstilfredshed og gode forretningsresultater.
Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:
- Bidrage til analyser af medlemsdata for at forstå adfærd og præferencer, med det formål at identificere segmenter til målrettede og automatiserede kampagner
- Understøtte identificering af behov og målsætninger (business case) på kampagneniveau
- Designe og implementere effektive og målrettede medlemsrejser på tværs af kanaler
- Opsætning af indhold og kanalvalg i Salesforce Marketing Cloud
- Sikre samarbejde med Salg, Service, Skade, Pris og Produkt m.fl. for at sikre en sammenhængende medlemsrejse og forankring i LB
- Deltage i tværfaglige projekter, hvor det er relevant
- Sikre at regler og retningslinjer inden for GDPR og markedsføringslovgivningen overholdes
Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til stillingen.
Du har en grundlæggende erfaring inden for CRM, og med en solid projektlederfaglighed bidrager du til at skabe målrettede og engagerende medlemsoplevelser med fokus på hele medlemsrejsen - fra den indledende kontakt med medlemmet til salg, fastholdelse og service.
Vi forestiller os, at du;
- Har 1-3 års erfaring med CRM og gerne med at designe brugerrejser, f.eks. fra dit første eller andet job efter endt uddannelse, og kan omsætte relevante CRM-flows, gerne fra den finansielle sektor
- Har erfaring med Salesforce Marketing Cloud eller lignende automation værktøjer, hvilket er en forudsætning for stillingen
- Grundlæggende kendskab til SQL og AI værktøjer er en fordel
- Har en relevant uddannelse fx cand.merc. med vægt på analyse, data og kommunikation
- Trives i tæt samarbejde og har lyst til at lære mere af erfarne kolleger på tværs af fagligheder og ser værdien i at skabe løsninger i fællesskab
- Er analytisk, nysgerrig og løsningsorienteret og har interesse for at arbejde datadrevet
- Motiveres af at se dit arbejde skabe værdi og tager gerne ansvar for dine opgaver
- Kan formidle løsninger og resultater i øjenhøjde og har lyst til at være hands-on i udviklingen
- Kan formidle løsninger og resultater til både ledelse og kolleger samtidig med, at du har lyst til at være direkte involveret i udviklingen af koncepter
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:
”Når vi siger, at der er stor rummelighed, så er der substans i det. Vi er mange forskellige typer, aldre og kulturer samlet, og der er plads til alle. Det gør det rart at være her, fordi du kan have dig selv med på arbejdet. Det er det, der gør, at man føler sig hjemme. Vi føler os som en del af et fællesskab.”
”Vi skal være modige i vores udvikling – men også i vores forankring. Det er både vigtigt, at vi hele tiden er i bevægelse, og at de ting, vi sætter i gang, kommer ud og bliver forankret. Det er noget, vi er sammen om. Vi skal have hele sjælen med i det, vi gør, og holde fast i det, vi tror på.”
”Vi har en sindssygt god kultur. Er du i tvivl om noget, er der altid en kollega at gå til. Og selvom vi har travlt, er der plads til det sociale. Det bliver prioriteret, at ikke alt skal handle om arbejdet. Det mærker man. Det er en del af den sjæl, der er i LB. Vi vil hinanden det bedste.”
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:
Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger
Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Chef for CRM & Marketing Automation, Dorthe Jensen på tlf. 41939749
Hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet kan du kontakte HR Konsulent, Sarah Sivebæk tlf. 53607303.
10-11. juni 2026
17. juni 2026