Technical Financial Specialist til opbygning af EPM-løsninger
Motiveres du af at bygge finansielle modeller? Som Technical Financial Specialist i Digital Finans får du en central rolle i at styrke LB Forsikrings evne til at træffe solide, datadrevne finansielle beslutninger. Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske.
Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Lyder de her opgaver som noget for dig?
Som Technical Financial Specialist i Digital Finans bliver du en del af en afdeling, der består af 6 kollegaer i form af andre specialister på området. Vi arbejder med at automatisere, udvikle og implementere digitale løsninger, som anvendes på tværs af Økonomi i tæt samspil med IT, Data og vores afdeling for udviklingsstyring. Du vil få en central rolle i at sikre datatilgængelighed, udvikling og opbygning af rapporteringsmodeller i vores EPM-system. Dertil vil du bidrage til at vores systemer og arbejdsprocesser altid er opdateret og tilpasset hinanden.
Dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være:
- Opbygning af modeller i EPM-system, fx budget, forecast og omkostningsfordeling
- Implementering af EPM-løsninger samt undervisning af slutbruger
- Afdækning af muligheder for automatisering og brug af AI i Økonomi
- Analyse af behov for dataløsninger herunder dataudtræk og rapporter
- Videreudvikling af økonomiområdets anvendelse af data i samarbejde med kollegaer
Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet.
Du har erfaring fra en lignende rolle, evt. fra forsikringsbranchen, hvor du har arbejdet med opbygning af modeller i EPM-systemer. Dertil har du viden om ETL/ELT-processer samt erfaring med SQL og Power Bi. Det er en fordel, hvis du også har kendskab til Jira og D365FO.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er nysgerrig på at lære kodning med dbt
- Er åben for nye opgaver og selv tager initiativ til at løse dem
- Har solid regnskabs-, data- og økonomiforståelse
- Skaber og vedligeholder gode samarbejdsrelationer
Vi gør opmærksom på, at vi ligeledes søger en Technical Financial Specialistmed fokus på ERP og vores kernesystem. Hvis du har erfaring inden for dette område eller er nysgerrig på begge roller, er du meget velkommen til også at søge den anden stilling.
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB
”Vores arbejdsplads har sjæl. Der er en summen og en stemning. Det er så åbent et landskab, der er kunst og historie alle vegne, og der bliver gjort noget ud af vores arrangementer.”
”De fleste vil sige, at vores arbejde handler mere om fakta end om sanser. Det er også rigtigt i den tekniske problemløsning. Det kræver til gengæld sans for både forretningen og for andre, når der skal vælges, hvad vi løser først, og hvor langt, vi går”
”Med LB’s strategi om at gøre forsikring overflødig ser vi ind i en fremtid, som vi ikke helt ved, hvordan bliver. Derfor er det ekstra vigtigt, at der også er substans i den forretning, vi står på i dag. Det er succesen i det, vi gør nu, der skal gøre os så stærke, at vi kan arbejde bedre henimod at forhindre skader”
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:
Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger
Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Karin Duvander på tlf. 40 41 48 84.
Hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet kan du kontakte Talent Acquisition Specialist på tlf. 33 48 51 69.
16-18/03/2026
23-24/03/2026