Teamleder til udvikling og drift af forsikringsprodukter

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

 

Lyder de her opgaver som noget for dig?

Som teamleder i Produkt refererer du til lederen af afdelingen. Du får ansvaret for 6 produktspecialister, og har til opgave at overvåge, udvikle og drifte LB Forsikrings produktportefølje, så vi til enhver tid kan levere løsninger til vores medlemmer, som er blandt markedets bedste. Vi arbejder med en fuld portefølje af skadeforsikringsprodukter, og er talrige gange blevet kåret som Bedst i Test af Tænk i deres årlige markedsundersøgelser. 

Vi søger en teamleder, der kan fungere som daglig leder og ”spillende træner” for et team af 6 produktspecialister. De væsentligste opgaver i teamet vil være 

  • Udvikling, drift og optimering af produkter, herunder vilkår, indtegning, it-opsætning, processer og digitalisering
  • Processer for efterlevelse af myndighedskrav og regulering
  • Drive større udviklingsinitiativer på produktsiden, inkl. nye produkter, dækninger og services
  • Planlægning, prioritering og koordinering i konkrete opgaver i samarbejde med it-organisationen
     

Dine opgaver løses i tæt samarbejde med bl.a. specialister på governance og processer. Herudover arbejder vi tæt sammen med kolleger i Pris og Portefølje, øvrige stabsfunktioner, inkl. Koncernjura, It udviklingsorganisationen samt vores medlemsvendte afdelinger. 

 

Vil du være en del af vores fællesskab?

Vi ønsker at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:

  • Relevant uddannelse og gerne inden for økonomi eller jura
  • Har erfaring med teamledelse af specialister
  • Har flere års erfaring med projektledelse og produktudvikling
  • Har erfaring på produktområdet inden for skadeforsikring til private
  • Har en bred forretningsforståelse inden for skadesforsikringsområdet
  • Trives med at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretning

 

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB

”Det er fedt at være leder i LB. På kryds og tværs af afdelinger i hele huset har vi et stærkt lederfællesskab”

”Min hverdag som leder bliver understøttet af vores interne lederudviklingsprogram ”Sammen om Ledelse”, hvor jeg bliver beriget med ledelsesværktøjer gennem minikurser og større ledersamlinger”

”Jeg kan altid række ud og få hjælp – blandt andet til min netværksgruppe, hvor vi mødes og diskuterer ledelsesmæssige udfordringer og hjælper hinanden”

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Kontaktperson :

Har du spørgsmål til jobbet så kontakt afdelingschef for Produkt John Glottrup, tlf. 20 34 23 38.

Hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet kan du kontakte Employee experience specialist Katja Nordbirk tlf. 3115 9504.

Frist:
Tiltrædelse: 01/11/2026
Ugentlig arbejdstid: Fuld tid
1. samtale afholdes:

Uge 38 2026

2. samtale afholdes:

24/09/2026

Arbejdssted: Amerika Plads 15, 2100 København Ø
LB Forsikring A/S
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR-nr.: 16 50 08 36

Følg os