Teamleder for Indboskade

Bliver du motiveret af at skabe og udvikle teams, som fokuserer på at opnå høj medlemstilfredshed? 

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

 

Lyder de her opgaver som noget for dig?

Indboafdelingen er en del af LBs Skadecenter Bil og Bolig, der består af ca. 175 medarbejdere samt en lang række servicepartnere.Du bliver en del af et lederteam bestående af fire teamledere, som sammen varetager den daglige ledelse i samspil med én driftskoordinator. 

Du får delt og sidestillet lederansvar for Indbo, som består af ca. 35 medarbejdere fordelt på to teams, hvor du får ansvar for det ene team. Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:

  • Udvikle, støtte og inspirere teammedlemmerne til at opnå de samlede mål for området samt fremme faglighed og medlemspleje
  • Ansvarlig for teamets drift, udvikling, økonomi og aktiviteter 
  • Sikre trivsel i dit team og i hele Indboteamet 
  • Bidrage til at sætte og indfri hele Skadecenterets og afdelingens strategiske mål

 

Vil du være en del af vores fællesskab?

Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:

  • Min. 3 års erfaring med direkte personale- og driftsledelse i en skadeafdeling i et forsikringsselskab
  • Faglig erfaring med forsikring i relation til skade, gerne inden for Indbo

Dine personlige færdigheder er:

  • Kan sætte retning og en høj, faglig standard for området 
  • Kan inspirere, motivere, koordinere, følge op og prioritere
  • Er særligt motiveret af opgaveledelse og teamorienteret performanceudvikling 
  • Er velorganiseret, systematisk og god til at tilpasse dig ændringer og nye udfordringer
  • Har teknisk flair med en bred digital forståelse
  • Er engageret og imødekommende
  • Er en dygtig formidler 
  • Kan forblive fokuseret og overskue situationer under pres, såsom når der er udsving i driften

 

Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB

”Jeg kan altid række ud og få hjælp – blandt andet til min netværksgruppe, hvor vi mødes og diskuterer ledelsesmæssige udfordringer og hjælper hinanden”

”Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde. LB er et fællesskab, man er en del af – både i ens eget team og med alle de andre herinde. Vi bruger mange vågne timer sammen, så det betyder alt, at vi har sans for hinanden.”

”Det er fedt at være leder i LB. På kryds og tværs af afdelinger i hele huset har vi et stærkt lederfællesskab”

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Kontaktperson :

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Skadechef, Jan Bigum tlf. 27 90 80 24.

Kontakt Employee experience specialist Katja Nordbirk på tlf. 31 15 95 04, hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet.

Frist:
Tiltrædelse: 01/10/2026
Ugentlig arbejdstid: Fuld tid
1. samtale afholdes:

13/08/2026

14/08/2026

2. samtale afholdes:

18/08/2026

19/08/2026

Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.
LB Forsikring A/S
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR-nr.: 16 50 08 36

Følg os