Platform Engineer – vær med til at bygge næste generation af vores digitale platform

Vi er i gang med at transformere vores teknologiske fundament til en modulær, kanalagnostisk arkitektur. Derfor søger vi en Platform Engineer, som vil være med til at bygge de fælles services, API’er og værktøjer, der gør det hurtigere og lettere for vores stream-aligned teams at udvikle og levere løsninger til vores CMS og apps. Platformen er et produkt med vores udviklingsteams som brugere og din opgave er at gøre det nemt at gøre det rigtige.

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

 

Lyder de her opgaver som noget for dig?

Som Platform Engineer bliver du en del af vores nye platformteam, hvor du er med til at udvikle og videreudvikle centrale platformkomponenter, styrke udvikleroplevelsen gennem automatisering og moderne værktøjer samt bidrage til en skalerbar og modulær arkitektur baseret på API’er.

Du får en central rolle i både moderniseringen af vores eksisterende platform og opbygningen af et fremtidssikret fundament, der understøtter den fortsatte udvikling af medlemsvendte digitale løsninger. Samtidig er du med til at sikre en stabil, effektiv og velfungerende udviklingsplatform på tværs af organisationen.

De vigtigste opgaver: 

  • Designe og udvikle fælles platform services og komponenter
  • Forbedre DevX, så teams kan levere effektivt og sikkert fx med automation og brug af AI
  • Automatisere infrastruktur og deployment
  • Arbejde med kvalitet, test og observability
  • Samarbejde tæt med udviklingsteams og omsætte deres behov til konkrete løsninger
  • Sikre opdatering og vedligehold af udviklingsplatformen
  • Formidle tekniske valg, så andre teams kan forstå og anvende dem

En vigtig del af rollen er at kunne forklare og formidle tekniske valg, så andre teams kan forstå og anvende dem.

 

Vil du være en del af vores fællesskab?

Vi søger en erfaren platform engineers med lyst til at arbejde med platform og enablement. Vi er i gang med en gradvis transformation mod en headless, API-first arkitektur med fokus på modularisering og cloud-native deployment på GCP. Vi er ikke i mål endnu – og det er en væsentlig del af rollen, at du aktivt bidrager til at understøtte og realisere den transformation.

Vi forestiller os, at du:

  • 5-10 års erfaring med softwareudvikling
  • Kombinerer abstrakt tænkning med konkret levering
  • Har erfaring med backend, API’er og integrationer, legacy modernisering, modularisering, automation, Iac og moderne softwareudviklings praksis
  • Er nysgerrig på at forbedre udvikleroplevelsen
  • Trives i samarbejde og deler din viden
  • Kan forklare tekniske problemstillinger klart
  • Behersker dansk som arbejdssprog, både mundtligt og skriftligt

Det er en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere teknologier i vores stack: Headless Sitecore, React, Next.js, C#/.NET, SOAP, REST, Cypress, Node.js/NPM, Git/GitHub, Azure DevOps, Docker/Containers og Google Cloud Platform.

Vi ser gerne, at du har en længerevarende teknisk uddannelse. Det vigtigste er dog, at du har den rette erfaring, motivation og lyst til at udvikle dig i rollen.

 

Hvad kan du forvente?

Du bliver en del af et team, hvor:

  • vi bygger løsninger, der bruges hver dag
  • vi tager ansvar for både retning og levering
  • vi gør andre teams mere effektive
  • vi prioriterer kvalitet, samarbejde og faglig udvikling

Lyder det som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB

”De fleste vil sige, at vores arbejde handler mere om fakta end om sanser. Det er også rigtigt i den tekniske problemløsning. Det kræver til gengæld sans for både forretningen og for andre, når der skal vælges, hvad vi løser først, og hvor langt, vi går.” 

”Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde. LB er et fællesskab, man er en del af – både i ens eget team og med alle de andre herinde.” 

”Det giver energi at kunne se formålet med det, vi laver. Det giver en substans i jobbet, når de applikationer, du arbejder på, bliver brugt af andre i den anden ende. Uanset, om det så er digital selvbetjening til medlemmerne, dokumenthåndtering til kollegerne eller noget helt tredje. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Kontaktperson :

Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jean Breinholt på tlf. 31191525 på følgende tidspunkt:

9/7 og 10/7 mellem kl 9-12.

27-28-29/7 mellem kl 9-12.

Øvrig tid på mail: JELT@lb.dk 

Hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet kan du kontakte Employee Experience Specialist Katja Nordbirk tlf.: 31159504 i uge 31.

 

Frist:
Tiltrædelse: 01/10/2026
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
1. samtale afholdes:

10/08-11/08/2026

2. samtale afholdes:

20/08/2026

Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.
LB Forsikring A/S
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR-nr.: 16 50 08 36

Følg os