Afdelingschef for Regnskab

Vil du være med til at sætte dagsordenen for regnskab i en nyetableret økonomifunktion? Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? 

Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

 

Lyder de her opgaver som noget for dig?

Som Afdelingschef for Regnskab vil du få stor indflydelse på, hvordan vi håndterer de daglige regnskabsmæssige kompleksiteter. Du vil samtidig sætte retningen for afdelingens videre udvikling og være leder for seks dygtige medarbejdere. 

Som chef for regnskabsafdelingen får du en central rolle, hvor du – ud over det daglige ledelsesansvar – bliver en tæt sparringspartner for både dit team, Økonomifunktionen og den øvrige forretning i LB Forsikring. Du vil desuden indgå i ledelsesteamet i Økonomi, der foruden Regnskab består af Finans og Forretningsøkonomi. Vi lægger stor vægt på samarbejde og videndeling i Økonomi, hvilket derfor ligeledes vil være en central del af dit arbejde.
 

Dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være:

  • Sikre en vellykket og struktureret måneds-, kvartals- og årsafslutning 
  • Gennemføre årsregnskabsprocessen og fremme samarbejdet med interne og eksterne partnere samt revisorer
  • Sikre overholdelse af lovgivning på området for forsikringsvirksomheder i regnskabsøjemed samt implementere ny og kommende lovgivning på området
  • Ledelse og udvikling af afdelingen samt støtte medarbejdernes videre faglige og personlige udvikling 
  • Udarbejdelse af rapportering til bestyrelsen og risiko- og revisionsudvalg
  • Være ansvarlig for selvangivelse

 

Vil du være en del af vores fællesskab?

Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet.

Du har en dyb faglighed, især inden for compliance og governance, og har en stor interesse for at arbejde med regnskab og skat.

Du har desuden en relevant akademisk baggrund som cand.merc.aud. eller lignende, og du trives i krydsfeltet mellem det fagligt komplekse og daglig ledelse.

 

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har erfaring fra en lignende rolle i den finansielle sektor – gerne fra forsikringsbranchen 
  • Er detaljeorienteret og har blik for kvalitet og præcision i dit arbejde
  • Arbejder struktureret og samarbejdsorienteret med fokus på fælles mål
  • Har solide samarbejdsevner og formår at skabe relationer på tværs af fagområder
  • Motiveres af ledelse og af at skabe rammer for medarbejdernes udvikling

 

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB

”Det er fedt at være leder i LB. På kryds og tværs af afdelinger i hele huset har vi et stærkt lederfællesskab.”

 

”Vi skal være modige i vores udvikling – men også i vores forankring. Det er både vigtigt, at vi hele tiden er i bevægelse, og at de ting, vi sætter i gang, kommer ud og bliver forankret. Det er noget, vi er sammen om. Vi skal have hele sjælen med i det, vi gør, og holde fast i det, vi tror på.”

 

”Jeg kan altid række ud og få hjælp – blandt andet til min netværksgruppe, hvor vi mødes og diskuterer ledelsesmæssige udfordringer og hjælper hinanden.”

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Kontaktperson :

Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Chef for Økonomi Asbjørn Christensen på tlf. 31 37 44 26. 

Talent Acquisition Specialist, Joan Fjordgaard Nørlem, tlf. 33 48 51 69, hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet.

Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2025
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
1. samtale afholdes:

16. maj 2025

2. samtale afholdes:

22. maj 2025

Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.
LB Forsikring A/S
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR-nr.: 16 50 08 36

Følg os