Product Manager til Udviklingsstyring

Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af LB’s udviklingsorganisation og arbejde med at skabe transparens og overblik over LB’s udviklingsportefølje? Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? 

Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

 

Lyder de her opgaver som noget for dig?

I LB arbejder vi med en agil udviklingsproces, der tager afsæt i Scrum og SAFe. Som Product Manager vil dine vigtigste opgaver være at skabe transparens og tværgående overblik over udviklingsaktiviteter, udarbejde beslutningsmateriale samt varetage og udmønte det samlede porteføljeansvar i tæt samarbejde med den anden Product Manager. 

Som Product Manager bliver du en del af funktionsområdet Udviklingsstyring, som er placeret i koncernområdet Teknologi og Udvikling. Vi er ansvarlige for PMO, Agile Center of Excellence, Test og QA samt Arkitektur. Vi er i alt 21 kolleger fordelt på de tre områder, og du vil blive en del af vores PMO.

 

Dit ansvarsområde som Product Manager vil være fokuseret mod teknologi- og dataområderne i LB, og dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være:

  • Udarbejde tværgående overblik over udviklingsplaner på baggrund af prioriteter fra forretningsområderne i koncernområdet Teknologi og Udvikling.
  • Facilitere, rådgive samt udarbejde beslutningsmateriale og indstillinger til blandt andet LB’s Koncernledelse.
  • Identificere og kvalificere prioriteringsdilemmaer i samarbejde med nøgleinteressenter i LB’s udviklingsorganisation.
  • Sikre at der er kobling mellem LB’s strategiske målsætninger, den samlede udviklingsportefølje samt fordeling af kapacitet og investeringsmidler.
  • Sikre at LB’s forretningsudviklingsproces efterleves i samarbejde med blandt andet PMO Lead’en. 

 

Vil du være en del af vores fællesskab?

Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:

 

Forudsætningerne er at du:  

  • Har en relevant lang videregående uddannelse, fx cand.merc., en kandidat fra IT-universitetet eller lignende med vægt på it, data eller teknologi
  • Har solid erfaring fra arbejde i it/data-organisationer og har arbejdet i agile udviklingssetup – evt. fra en lignende rolle i den finansielle sektor 
  • Skaber tillid, har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan gebærde dig på alle niveauer i organisationen
  • Har et udviklings-mindset og er vant til at arbejde med forbedringer af arbejdsgange og processer
  • Er struktureret, tager ansvar for dine opgaver–og du ved, at samarbejde er afgørende for at opnå fremskridt og resultater

 

 

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:

”LB har agile teams, hvor vi er sat sammen med kolleger fra forskellige afdelinger i helt nye værdistrømme. Formålet er, at vi skal kunne udkomme med nye tiltag noget oftere. Det er en kæmpe forandring at arbejde på den måde.”

”Vores arbejdsplads har sjæl. Der er en summen og en stemning. Det er så åbent et landskab, der er kunst og historie alle vegne, og der bliver gjort noget ud af vores arrangementer. Der bliver taget rigtig godt hånd om en som medarbejder. Alle i LB siger godmorgen til hinanden, og der er altid nogen at række ud til, hvis man har brug for noget.”

”Når vi ruller nye tiltag ud, lægger vi vægt på at få en dialog frem. Vi bruger relativt lang tid ude i forretningen, hvor det handler om at lytte, samle op og få input med tilbage. Der er vigtigt, at vi holder sjælen i live og ikke glemmer vores rødder, når vi har travlt med at forandre herinde.”

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Kontaktperson :

Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Funktionschef, Kirstine Schans Christensen, tlf. 20 87 75 92eller PMO Lead Theis Bennedsgaard Lund, tlf. 31 24 51 33.

Hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet kan du kontakte Talent Acquisition Specialist Joan Fjordgaard Nørlem på tlf. 33 48 51 69.

Frist:
Tiltrædelse: 05-08-2025
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
1. samtale afholdes:

26. maj 2025

2. samtale afholdes:

13. juni 2025

Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.
LB Forsikring A/S
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR-nr.: 16 50 08 36

Følg os