Jurist til Regres

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig. 

Kan du lægge sjæl i dine og teamets opgaver?

Som jurist er du en del af teamet Regres, som er en del af afdelingen Regres, Retshjælp & Retssager. Vi er over 20 kolleger i Regres og vores opgave er, at behandle alle LB Forsikrings regres- og dobbeltforsikringssager, ligesom vi også har stort fokus på undervisning og sparring med resten af forretningen. Vi er et team, hvor alle er motiveret af at finde løsninger, og som mener vores opgaver løses bedst i fællesskab i en uhøjtidelig og sjov hverdag.

Du vil dagligt have både skriftlig og mundtlig kontakt med vores medlemmer, håndværkere, taksatorer, jurister og sagsbehandlere m.fl.   

Da en af vores gode kollegaer flytter til et nyt område i afdelingen, har vi brug for at forstærke teamet.

Dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være:

  • At forestå vurdering og behandling af en bred vifte af regres- og dobbeltforsikringssager, herunder inden for erhvervsansvaret, produktansvaret, ansvar for offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, bygningssagkyndige etc.
  • At stå til rådighed for kollegaer på tværs af huset med rådgivning og sparring inden for erstatnings- og forsikringsretten
  • At foretage professionelle procesvurderinger og behandle sager i tæt dialog med advokaterne i vores retssagsteam 
  • At bidrage til en kontinuerlig udvikling af de faglige færdigheder og processer i teamet – dine egne såvel som dine kollegaers
  • Altid at have vores medlemmers interesser i fokus

Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger?

Vi ønsker, at du trives og får succes i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig. Forudsætningerne er:

  • Du er cand.jur. 
  • Du er motiveret af at arbejde med erstatnings- og forsikringsretten
  • Du evner at omsætte din faglige viden til konkrete løsninger i de enkelte sager
  • Du har gode formidlingsevner og er i stand til at formulere dig tydeligt og præcist – overfor modtagere med forskellige faglige baggrunde - i både skrift og tale
  • Du bliver motiveret af sagsbehandling i sager med en varierende kompleksitet, faglig fordybelse og tager i høj grad ansvaret for egne opgaver  

Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:

”Der er substans i tingene. Fundamentet er i orden. Vi holder, hvad vi lover, og når uheldet er ude for vores medlemmer, søger vi dækningsmuligheder frem for afslag.”

”Det giver noget substans, når vi har mulighed for at gå helt ned i selv de mindste detaljer. Jo mere vi ved om tingene, jo bedre service kan vi give.

”Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde.”

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger
LB Forsikring til PFA - for kunder i PFA

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Kontaktperson:

Teamleder, Anders Kabel, tlf. 31 78 73 84, hvis du vil vide mere om jobbet.

Employee experience specialist, Katja Nordbirk, tlf. 31 15 95 04, hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet

Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2024 eller snarest muligt derefter
Ugentlig arbejdstid: Fuld tid
1. samtale afholdes:

21. og 23. maj 2024

2. samtale afholdes:

28. maj 2024

Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.
LB Forsikring A/S
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR-nr.: 16 50 08 36

Følg os