Erfaren forsikringskonsulent eller spirende salgstalent med interesse for forsikringsbranchen

Vil du sælge med mening og ønsker du at skabe værdi for vores medlemmer? Er du klar til at tage næste skridt i din salgskarriere eller til at starte din salgsrejse? Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre?

Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden.

 

Lyder de her opgaver som noget for dig?

Som forsikringskonsulent er du en del af området Salg Privat. Her får du ca. 50 kolleger. Du kommer med garanti ikke til at kede dig, da vi har en åben og positiv atmosfære, hvor der er plads til masser af humor i hverdagen. 

Du kommer til at arbejde med både salg og god service til vores nye og eksisterende medlemmer. Vi sørger selvfølgelig for at klæde dig ordentligt på til rollen. Du vil opleve, at vi arbejder struktureret med din faglige og personlige udvikling, og du gennemgår et introduktionsforløb med god undervisning, en mentor og masser af sparring.

Dine væsentligste opgaver vil være:

  • Salg og service over telefonen til nye og eksisterende medlemmer
  • Forsikringsgennemgange
  • Udringning på leads fra samarbejdspartnere og salg til eksisterende medlemmer

 

Vil du være en del af vores fællesskab?

Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet: 

Du er god til at sælge og trives med at have konkrete mål. Måske har du erfaring fra forsikringsbranchen, eller kommer med en solid salgs- eller servicebaggrund, fx fra butik, telemarketing eller en anden branche. Har du ikke salgserfaring, men den rette indstilling og motivation, sørger vi for at klæde dig godt på til rollen.

Derudover håber vi, at du kan genkende dig selv i flere af nedenstående punkter: 

  • Du trives med at sælge over telefonen og kan afslutte en aftale på en god måde
  • Du tager ansvar for at afdække medlemmers behov, så de får de rigtige forsikringer
  • Du kommunikerer klart og forståeligt
  • Bevarer overblikket og arbejder målrettet i perioder med mange opgaver
  • Du er nærværende og tillidsvækkende
  • Du motiveres af at hjælpe andre og finde løsninger, der giver værdi

 

Udover et spændende job tilbyder vi løn- og pensionsvilkår efter forsikringsoverenskomsten samt sundheds- og tandforsikring. Vi har en god kantineordning og du har mulighed for at deltage i fælles udendørstræning og yoga efter arbejde. Vi har også mange løbende sociale initiativer og medarbejderdrevne fællesskaber på tværs af LB og interesser. 

 

Ansøgningsproces

Som en del af ansøgningsprocessen vil du blive bedt om at uploade en kort videopræsentation, så vi kan lære dig bedre at kende.

Hvis du indkaldes til en samtale, vil du modtage en personlighedstest og en logisk test, som skal gennemføres forud for samtalen.

Stillingen er omfattet af den særlige lovgivning om krav til kompetence og godt omdømme for ansatte, der udøver forsikringsdistribution (IDD – Insurance Distribution Directive). Før ansættelse kan ske, vil du derfor blive bedt om at fremvise en ren straffeattest og erklære, at du hverken er under konkursbehandling eller konkurs, og at du har et godt omdømme.

 

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB

”Når vi siger, at der er stor rummelighed, så er der substans i det. Vi er mange forskellige typer, aldre og kulturer samlet, og der er plads til alle. Det gør det rart at være her, fordi du kan have dig selv med på arbejdet”

”Vores arbejdsplads har sjæl. Der er en summen og en stemning. Det er så åbent et landskab, der er kunst og historie alle vegne, og der bliver gjort noget ud af vores arrangementer. Der bliver taget rigtig godt hånd om en som medarbejder. Alle i LB siger godmorgen til hinanden, og der er altid nogen at række ud til, hvis man har brug for noget.”

”Jeg vil gerne få alle til at føle sig som en del af fællesskabet.”

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Kontaktperson :

Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Peter Hoang på tlf.  28 57 93 85 eller Afdelingschef, Thomas Biering på tlf. 26 36 92 32.

Arbejdstid:

Fuld tid. Arbejdstiden er varierende i tidsrummet 08.30-18.00 og med mulighed for fleksibilitet.

Frist:
Tiltrædelse: 01/02/2027
1. samtale afholdes:

Uge 49

Arbejdssted: Amerika Plads 15, 2100 København Ø
LB Forsikring A/S
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR-nr.: 16 50 08 36

Følg os