Vil du være med til at optimere måden, vi udvikler dataløsninger på og udforske, hvordan AI og agenter kan gøre dataudvikling mere effektiv, ensartet og skalerbar?
Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Vi arbejder for at skabe en arbejdsplads, hvor innovation, samarbejde og vedvarende læring er i fokus. Du bliver en del af et team af engagerede og dygtige fagfolk, hvor vi værdsætter åben kommunikation, kreativitet og en sund balance mellem arbejde og privatliv.
Lyder de her opgaver som noget for dig?
Som data engineer bliver du en del af vores centraliserede datateam med specialister inden for data engineering, data governance og data operations. Du får en central rolle i den videre udvikling af vores dataplatform, hvor Snowflake og dbt er blandt de vigtigste teknologier, og du er den rette til jobbet, hvis du både har værktøjskassen i orden samt en lyst til at være med til at udvikle den måde, vi arbejder på.
Du bliver ikke alene ansvarlig for at udvikle dataløsninger, du skal også være med til at forbedre vores måde at udvikle dataløsninger på gennem standardisering, automatisering, AI-assistenter og agentbaserede arbejdsformer.
Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:
Vil du være en del af vores fællesskab
Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:
Det er ikke afgørende, at du har arbejdet med alle teknologier eller allerede har implementeret AI-agenter i produktion. Det vigtigste er, at du har en stærk faglig base inden for dbt og Snowflake, arbejder struktureret og har lyst til at udforske, afprøve og omsætte nye teknologiske muligheder til holdbare løsninger.
Du er nysgerrig på nye teknologier, men du er samtidig bevidst om, at nye løsninger skal være robuste, forståelige og kunne fungere i praksis. Du kan både fordybe dig i tekniske problemstillinger og løfte blikket mod den samlede udviklingsproces. Du ser muligheder for forbedringer og tager initiativ til at omsætte dem til fælles standarder, konkrete værktøjer og enklere arbejdsgange. Du trives i et teamorienteret miljø, hvor man hjælper hinanden og deler viden. Samtidig kan du arbejde selvstændigt, tage ansvar for dine leverancer og drive tekniske forbedringer fra idé og eksperiment til en løsning, der kan anvendes sikkert og stabilt.
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB
Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde. LB er et fællesskab, man er en del af – både i ens eget team og med alle de andre herinde. Vi bruger mange vågne timer sammen, så det betyder alt, at vi har sans for hinanden.
Vores arbejdsplads har sjæl. Der er en summen og en stemning. Det er så åbent et landskab, der er kunst og historie alle vegne, og der bliver gjort noget ud af vores arrangementer. Der bliver taget rigtig godt hånd om en som medarbejder. Alle i LB siger godmorgen til hinanden, og der er altid nogen at række ud til, hvis man har brug for noget.
Jeg vil gerne gøre noget for dem, der gør noget for andre.
Vi ser frem til at høre fra dig
Hvis du synes, jobbet lyder spændende og gerne vil høre mere, så kontakt Afdelingschef for Dataplatform Anette Schrøder Mikkelsen på mail aesn@lb.dk eller tlf. 6120 5152.
Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsforløbet, er du velkommen til at kontakte Employee experience specialist Katja Nordbirk på tlf. 3115 9504.
26/10/2026
27/10/2026
02/11/2026