Cloud Governance Manager til Cloud Center for Enablement 

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.  

 

Kan du lægge sjæl i dine og teamets opgaver? 

Som Cloud Governance Manager er du en del af det nyetablerede Cloud Center For Enablement (CC4E), hvis formål er at lede og fremme adoption af cloudteknologier på tværs af organisationen. Du vil sammen med en Cloud Platform Architect udgøre kernen i CC4E, som derudover vil omfatte en række specialister fra både Teknologi & Platforme og andre koncernområder i LB. Hovedopgaverne vil være udvikling og implementering af strategier, best practice, retningslinjer og governance-modeller, der sikrer en effektiv og sikker anvendelse af Cloud-tjenester.  

Med reference til chefen for IT Teknologi & Infrastruktur vil du som Cloud Governance Manager lede det faglige arbejde med governance omkring brug af Cloud i LB Forsikring. Du vil sikre en effektiv styring af LB’s cloudtjenester og -ressourcer samt overvåge og facilitere brugen af cloudtjenester baseret på best practice.  

Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være: 

  • Strategiudvikling og implementering: Udvikle og implementere en cloud governance-strategi inden for rammerne af IT-strategien og som understøtter LB’s overordnede forretningsmål og cloud strategi 
  • Politikker og standarder: Udarbejdelse, revision og håndhævelse af politikker og standarder for brug af cloudtjenester for at sikre compliance, sikkerhed og omkostningseffektivitet 
  • Stakeholder Management: Samarbejde med forretningsenheder på tværs for at sikre, at alle cloud-initiativer overholder interne og eksterne krav 
  • Omkostningsstyring: Overvåge og optimere udgifter til cloud-tjenester for at sikre en effektiv ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet  
  • Sikkerhed og Compliance: Sikre at alle cloud-tjenester bruges i overensstemmelse med organisationens sikkerhedsstandarter og -politikker samt branchestandarder og gældende lovgivning  
  • Uddannelse og awareness: Udvikle og implementere programmer for uddannelse og awareness omkring udnyttelse af cloud-teknologier i overensstemmelse med Cloud Governance modellen og den overordnede IT-strategi 

 CC4E er en matrixorganisering forankret i IT Teknologi & Infrastruktur, der i alt består af 24 kollegaer og tre teams: 

  • Tooling & Automation arbejder med automatisering og styring af softwareleverancer vha. Azure DevOps og Octopus til drift af infrastruktur-teamet og de respektive systemejere.  
  • Cloud, Infrastruktur & Support tager sig af drift og monitorering af vores samlede infrastruktur samt applikations- og hardwaresupport til slutbrugerne.  
  • SecOps, hvor vores IT Security Engineers håndterer opgaver omkring operationel sikkerhed sammen med GRC og Informationssikkerhed.    

 

Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger? 

Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig.  

Du har en baggrund inden for IT Governance og min. 5 års erhvervserfaring fra en mellemstor/stor finansiel virksomhed. Du har solidt kendskab til cloudteknologier og -platforme og har tidligere udviklet og implementeret IT Governance, risikostyring og complianceprogrammer.  

Forudsætningerne er: 

  • Du har dyb forståelse for krav til governance, struktur og styring for brug af cloud 
  • Du har erfaring med omkostningsstyring og budgettering af IT-ressourcer 
  • Du har kendskab til cloud-sikkerhedsprincipper og leverancemodeller 
  • Du har solide analytiske - og kommunikationsevner og er selvstændig i din arbejdstilgang 
  • Du evner at skabe gode relationer, motivere samt lede det faglige arbejde i de tværfaglige teams (Bemærk at der ikke er tale om personaleledelse) 
  • Du har en interesse i løbende at dygtiggøre dig indenfor cloud teknologier  
  • Du kan omstille dig og navigere i et hurtigt skiftende teknologisk landskab 
  • Du bliver en del af en afdeling, hvor støtte, humor og omsorg er vigtige ingredienser i vores daglige arbejde og vi tror på at spille hinanden gode. Professionelt sætter vi krav om skarpe kompetencer og kontinuerlig læring og personligt tager vi hensyn til din livssituation. Vi tror, at du vil finde en god balance mellem arbejde og privatliv hos os.  

 

Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB  

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB: 

”De fleste vil sige, at vores arbejde handler mere om fakta end om sanser. Det er også rigtigt i den tekniske problemløsning. Det kræver til gengæld sans for både forretningen og for andre, når der skal vælges, hvad vi løser først, og hvor langt, vi går” 

”Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde. LB er et fællesskab, man er en del af – både i ens eget team og med alle de andre herinde.” 

”Vi skal være modige i vores udvikling – men også i vores forankring. Det er både vigtigt, at vi hele tiden er i bevægelse, og at de ting, vi sætter i gang, kommer ud og bliver forankret. Det er noget, vi er sammen om. Vi skal have hele sjælen med i det, vi gør, og holde fast i det, vi tror på.” 

 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere. 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger
LB Forsikring til PFA - for kunder i PFA

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Kontaktperson:

Chef, Jan Jørgensen, tlf. 88 63 24 14, hvis du vil vide mere om jobbet. 

Talent Acquisition Specialist, Joan Fjordgaard Nørlem, tlf. 33 48 51 69, hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet. 

Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2024
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
1. samtale afholdes:

13. & 14-05-2024 

2. samtale afholdes:

22-05-2024 

Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.
LB Forsikring A/S
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR-nr.: 16 50 08 36

Følg os