Bygningstaksatorer til Ålborg/Nordjylland

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig. 

Kan du lægge sjæl i dine og teamets opgaver?

Som bygningstaksator i LB Forsikring, er du en del af taksatorteamet i afdelingen for indbo-, og bygningsskader. Du vil få 21 kolleger og din opgave vil være behandling af bygningsskader med fokus på opnåelse af høj medlemstilfredshed. Dit arbejde foregår primært ude hos vores medlemmer, når du ikke arbejder hjemme eller af og til på vores hovedkontor i København. Du vil blive ansat med arbejdsplads på din egen bopælsadresse, og vi søger en bygningstaksator der kan arbejde i Nordjylland med Ålborg som geografisk kerneområde.

I teamet sparres der indbyrdes om både sager, faglighed og prioritering i opgaver hos medlemmer og netværkspartnere. Du vil have mulighed for faglig sparring med fagpersoner i hver eneste sag, du er involveret i.

Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:

 

  • Behandling af komplekse bygningsskader, hvor du er sagsejer fra du modtager skaden og besigtiger den sammen med medlemmet, laver et omfang og fastsætter en eventuel erstatning. Du er ansvarlig for at skaden bliver behandlet sikkert i mål, sammen med skadeservice, håndværkere og vigtigst af alt medlemmet. 
  • Indgå i samarbejdet med vores samarbejdspartnere, leverandører samt fagpersoner på tværs af afdelinger i LB Forsikring.
  • Yde solid medlemsservice. 
  • Yde byggeteknisk rådgivning og vejledning til kollegaer.
  • Supportere vores skadeafdeling på hovedkontoret i løsning af skaderelaterede opgaver.
  • Risikovurdering ved nytegning af Husforsikringer.

 

Som ny medarbejder vil du opleve, at vi arbejder struktureret med din faglige og personlige udvikling. Du gennemgår et introduktionsforløb med kompetent undervisning og mulighed for masser af sparring. Første del af introduktionsforløbet vil være på vores hovedkontor i København, hvor du skal forvente at overnatte 2 arbejdsuger i træk.

 

Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger?

Vi ønsker, at du trives og får succes i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig.

Forudsætningerne er:

 

  • En byggeteknisk baggrund, gerne kombineret med forsikringsfaglig uddannelse fra forsikringsakademiet. Hvis du ikke er uddannet taksator, er det en forudsætning at du er indstillet på tage taksatoruddannelsen sideløbende med jobbet, uddannelsen tager ca. 3-4 år sammenlagt
  • At du motiveres af høj medlemstilfredshed
  • At du trives med at indgå i teams og fordybe dig i komplekse skadesager
  • At du er entusiastisk, struktureret, forandringsparat og god til at motivere dig selv 
  • At du er nysgerrig på data og motiveres af performance
  • At du interesserer for digital udvikling, og du trives med virtuelle møder
  • Har kørekort og egen bil

Der er tale om en stilling, hvor der stilles store krav til din faglighed og din evne til at kunne formidle denne på en empatisk og tillidsvækkende måde. Du er fleksibel, og skal være klar til at løse andre opgaver end dem der knytter sig specifikt til taksatoropgaven.

 

Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB

”Jeg vil gerne fremme de gode samtaler”

”Jeg vil gerne gøre noget for dem, der gør noget for andre”

”Jeg vil gerne være den, som altid er til hjælp”

 

Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere

Du vil blive bedt om at uploade en videopræsentation sammen med dit CV. Du skal være opmærksom på, at videoen ikke kan fylde mere end 20 MB. Hvis du oplever problemer med at uploade videoen, så kan du prøve at skifte browser til f.eks. Chrome.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.
Kontaktperson :

For spørgsmål om jobbet kontakt Teamleder Claus Lange, tlf. 50 98 01 00. 

For spørgsmål om rekrutteringsforløbet kontakt Employee experience specialist, Katja Nordbirk, tlf. 31 15 95 04. 

Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Ugentlig arbejdstid: Fuld tid
1. samtale afholdes:

12-06-2025

13-06-2025

2. samtale afholdes:

18-06-2025

Arbejdssted: Amerika Plads 15, 2100 København Ø
LB Forsikring A/S
Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR-nr.: 16 50 08 36

Følg os